Bliv afdelingsleder på Koldby Skole og SFO med fokus på stærke børnefællesskaber

dato

Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber for børn og unge i et lokalt forankret skolemiljø?

Har du pædagogisk indsigt, ledelseserfaring og lyst til at være tæt på hverdagen med børn og praksisfællesskabet med gode kollegaer? Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder på Koldby Skole og SFO.

Koldby Skole og SFO
Koldby Skole er en lille, dynamisk og levende skole med elever fra 0.-6.klasse beliggende i Thisted Kommune, hvor stærke børnefællesskaber, høj trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Med afsæt i en grundlæggende forståelse af, at alle børn gør deres bedste, tilrettelægges pædagogiske rammer, der understøtter det enkelte barns muligheder for at indgå i fællesskaber og lykkes både fagligt som socialt. Vi ser derfor også vores skole og SFO som én samlet helhed med fokus på relationer, læring og dannelse i et stærkt fællesskab.

Stillingen
Som afdelingsleder for skolens SFO, bliver du en central del af skolens ledelsesteam sammen med skolelederen. Du får ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af SFO’en og skal være det pædagogiske og administrative bindeled mellem skole og fritidstilbud. Stillingen indeholder både ledelsesopgaver og timer sammen med børnene, hvor du er en aktiv del af hverdagen. Du vil have tilknytning til både skole og SFO og være med til at sikre sammenhæng i børnenes hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Daglig ledelse og udvikling af SFO’en
  • Understøtte den daglige pædagogiske praksis bl.a. gennem aktiv tilstedeværelse
  • Sikre faglig kvalitet og udvikling af pædagogiske aktiviteter
  • Deltagelse i skolens samlede ledelsesteam
  • Samarbejde tæt med personale og ledelse om en sammenhængende hverdag.
  • Understøtte udvikling af trivsel, deltagelsesmuligheder og fællesskaber hos børnene
  • Være synlig og nærværende i både skole- og fritidsdel
  • Bidrage til et tillidsfuldt og stærkt samarbejde med forældre

Vi søger en leder, som
  • Er en stærk relationsskaber, der har en naturlig evne til at skabe tillid, være anerkendende og samarbejdsorienteret
  • Har et ressourceorienteret børnesyn og blik for hele barnet og ser børnefællesskaber som en ressource
  • Har lyst til at være tæt på børnene og deltage aktivt i deres hverdag
  • Kan skabe fælles retning og engagere medarbejdere i udviklingen af praksis
  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring

Vi tilbyder
  • En alsidig stilling som afdelingsleder med stor mulighed for indflydelse
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling, samarbejde og fællesskab
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Malene Gadegaard på telefon 30 24 48 34, hvis du har spørgsmål, og vi tager gerne imod, hvis du vil aflægge os et besøg.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Alle ansøgere, der kaldes til samtale, skal give tilladelse til indhentning af børneattest og brug af referencer.

Ansøgningsfrist
7. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
Tiltrædelse pr.1.8.2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Koldby Skole, Limfjordsgade, 7752 Snedsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/254d9fd3-226e-42cc-b99b-a8db0152c0ba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet