BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et plejehjem med sjæl og et lokalområde der siger: "Vi vil Kastaniegården"
Friplejehjemmet Kastaniegården
Plejehjemmet Kastaniegården, som fra 1. januar 2025 overgår til friplejehjem, er beliggende i hjertet af Snedsted i Thisted Kommune og har siden sin etablering været et hjem for ældre, der ønsker tryghed og nærvær i deres hverdag. Plejehjemmet er beliggende i grønne områder og med gårdhave og tilbyder både hyggelige fællesarealer og private lejligheder. Vores fokus er at skabe et miljø, hvor beboerne og deres pårørende føler sig hjemme og har mulighed for at leve livet fuldt ud, med støtte fra vores dedikerede personale.
Vores værdier
Kastaniegården bygger på et stærkt værdigrundlag, hvor beboernes ønsker og behov altid er i centrum. Vi arbejder målrettet på at tilgodese hver enkelt beboers individuelle ønsker, og vi oplever stor opbakning og tilfredshed fra både beboere og deres pårørende. Den kommende friplejehjemleder har som en af sine første opgaver at genbesøge værdigrundlaget i samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen for at sikre at vi står sammen og på det rigtige værdigrundlag.
Personale og faglighed
Personalet på Kastaniegården har en høj faglighed og et stærkt engagement i kerneopgaven. Vi er åbne mod omverdenen og har et aktivt samarbejde med frivillige og familier, herunder en velfungerende venneforening, der bidrager med besøg og aktiviteter i dagligdagen.
Organisation
Friplejehjemmet Kastaniegården er en selvejende institution fra 1. januar 2025 og ledes af en bestyrelse. Plejehjemmet har 18 faste og timelønnede ansatte, hvoraf en stor del er uddannet inden for sundhedsfaglige områder Vi har også vores eget køkken, hvor køkkenpersonalet laver god mad fra bunden. Ledelsen består af den kommende leder og en souschef (vakant stilling, ansættes af den kommende leder)
Hvorfor søge denne stilling?
Kastaniegården har en enorm lokal opbakning og meget dedikerede medarbejdere, der glæder sig til at byde en ny leder velkommen. Medarbejderne er fyldt med gejst og dertil har plejehjemmet en engageret venneforening, hvilket gør Kastaniegården til et sted med sjæl. Medarbejderne udtaler: "Det er et godt sted at arbejde, hvor man helt grundlæggende har lyst til at være."
Centrale Opgaver
Den kommende leder skal lede og udvikle Kastaniegården med udgangspunkt i de rammer, der er udstukket af bestyrelsen. En sikker drift er afgørende, og lederen skal have et godt overblik over den samlede virksomhed for at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne. Det økonomiske råderum skal altid være i fokus, så økonomiske udfordringer ikke påvirker plejehjemmets muligheder. Det betyder at det er centralt have overblik over og være på forkant med opgaverne indenfor økonomi og administration, hvor blandt andet indskrivninger skal være i fokus.
Lederen skal fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er involverede og motiverede. Sammen med souschefen skal lederen sikre, at medarbejdergruppen fortsat leverer høj kvalitet i arbejdet. I denne sammenhæng er facilitering af den faglige sparring med og imellem medarbejderne en vigtig opgave.
Lederen skal deltage i alle bestyrelsesmøder og i forhold til det frivillige arbejde, skal leder deltage i bestyrelsen for venneforeningens møder, så deres arrangementer og aktiviteter bliver koordineret både kalendermæssigt og indholdsmæssigt med udgangspunkt i beboerperspektivet.
Den udadvendte rolle er også vigtig. Plejehjemmet er en vigtig aktør i lokalsamfundet og samarbejder med forskellige foreninger og institutioner omkring aktiviteter og brug af lokalerne.
Succesmål Efter 6-12 Måneder
Efter 6-12 måneder forventer vi, at den kommende leder har opnået følgende succesmål:
- Et fastlagt værdigrundlag, hvor personalet er inddraget, sammen med bestyrelsen og venneforeningen.
- Fast turnus af trio-møder med AMR og TR.
- Fuld belægning på plejehjemmet (i øjeblikket 6 ledige pladser, men der er en større venteliste i Thisted Kommune), gennemført i god ro og orden og med tilstrækkeligt personale.
- Sikre, at plejehjemmet, beboerne og personalet oplever en god overgang til at blive et friplejehjem, og at personalet bliver og finder sig til rette i den nye struktur.
- Rekruttering af en souschef, og etablering af et godt ledelsesteam.
- Afklaret om, og i så fald hvordan, vi kan genindføre, at personalet spiser alle måltider med beboerne.
- At få afklaret og skabt mulighed for at der fremadrettet er busmuligheder evt. via Venneforeningen.
- Sikre, at de årlige begivenheder som høstfest og sommerfest fortsætter i en form, der giver beboerne værdi.
Faglighed og Erfaring
Vi forventer, at du som kommende leder har ledelseserfaring og gerne efteruddannelse inden for ledelse. Din faglige baggrund kan være sundhedsfaglig, pædagogisk eller administrativ, men det er vigtigt, at du har erfaring med at lede fagpersonale og inddrage dem i beslutninger om udvikling og drift. Du skal kunne sikre, at økonomi og administration håndteres effektivt, så fokus forbliver på kerneopgaven.
Personlige Kompetencer
Du skal kunne lede og vise vejen for organisationen med en udadvendt facon og stærke kommunikative evner. Vi lægger vægt på din evne til at delegere og give ansvar til medarbejderne, hvilket skaber motivation, engagement og et godt arbejdsmiljø. Dine værdier og indstilling til arbejdet på et plejehjem er afgørende, og vi forventer, at du er synlig blandt beboere, pårørende og medarbejdere.
Som leder skal du være åben i din kommunikation og sikre et højt informationsniveau til alle interessenter. Du skal være villig til at tackle udfordringer og tage konflikter i opløbet, så de bidrager til udvikling i stedet for problemer.
Fakta om Stillingen
- Titel: Plejehjemsleder
- Løn: Forhandles med udgangspunkt i rammer for lederløn under Danske Diakonhjem.
- Organisatorisk placering: Lederen refererer til bestyrelsen for Friplejehjemmet Kastaniegården.
Ansættelsesproces
Tidsplan:
Ansøgningsfrist
22. nov. 2024
Udvælgelsesmøde
26. nov. 2024
1. samtaler
2. dec. 2024
2. samtaler
18. dec. 2024
Opstart
1.feb 2025.
Anden information
Ansøgere, der indbydes til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil og en kognitiv test, ligesom der tages referencer imellem første og anden samtalerunde. Det forventes ikke, at disse er fra nuværende arbejdssted.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Karl Erik Jensen på tlf. 4044 4766 eller via mail murerkej@gmail.com
Konsulentvirksomheden PeopleTools medvirker i ansættelsesprocessen og fortrolig henvendelse vedr. stillingen kan rettes til partner Jane Salby på tlf.: 3141 0536 eller mail: js@peopletools.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=35fd5aa8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
PeopleTools, Vestergade, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142017