BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med på holdet af konsulenter i Thisted Kommune, der hjælper ordblinde og elever i skriftsproglige vanskeligheder på kommunes folkeskoler? Så har du muligheden nu!
Vi søger en konsulent, der har lyst og energi til at undervise og udvikle ordblinde elevers læringskompetencer. Din opgave bliver primært at undervise ordblinde elever i LST på elevens egen skole. Missionen er at løfte den faglige kvalitet for kommunens ordblinde elever og elever i skriftsproglige vanskeligheder, så de har de bedste betingelser for at blive så dygtige de kan.
Din opgave er blandt andet at understøtte elevens læringsmiljø gennem vejledning og sparring med forældre, lærere, læsevejleder og ledelse. Det er derfor vigtigt at du har lyst til at arbejde selvstændigt, er engageret, struktureret og ansvarsbevidst. Du skal brænde for at undervise, understøtte og motivere såvel børn som voksne. Kompetencecenterets arbejde bygger på høj faglighed og tætte relationer til både elever og lærere, og derfor vægter vi din evne til at skabe relationer meget højt.
I arbejdet med ordblinde elever er det også vigtigt at have flair for IT. Du skal derfor have lyst til at følge med i den løbende udvikling og være på forkant på IT-området, så du kan inspirere og udbrede kendskabet til både elever og lærere.
Du kommer til at afholde kommunale kurser i LST og ordblindhed, deltage i vores læsevejledernetværk, afholde informationsaftener for forældre samt deltage i netværk med andre kompetencecentre i landet.
Din base bliver på Koldby Skole, hvor Kompetencecenteret hører til. Her mødes du med de øvrige konsulenter til kollegial videndeling, sparring om læse- skriveområdet samt visitering af elever til tilbuddet. Vi hjælper hinanden, så vi løbende kvalificerer udviklingen af Thisted Kommunes tilbud til ordblinde elever og andre i skriftsproglige vanskeligheder. Vores nye kollega skal bidrage til fortsat udvikling af et anerkendende, relationelt og tæt forpligtende samarbejde. Kompetencecentreret ledes af skolelederen for Koldby Skole.
Vi forestiller os at du er læreruddannet, gerne med dansk på linje, suppleret med relevant efteruddannelse. Det kunne være en uddannelse som læsevejleder, gerne med praksiserfaring i folkeskolen, men det er ikke et krav. Du skal dog være indstillet på at skulle efteruddanne dig, så du kan varetage funktionen med høj faglighed.
I dag tilbyder Kompetencecenteret hjælp til ordblinde elever fra 4. - 9. klasse, et forebyggende arbejde i indskolingen samt tilbud til specialafdelingerne på alle kommunens folkeskoler.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Kompetencecenteret på vores hjemmeside.
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Hans Mikael Therkildsen på telefon 53 70 02 25 eller konsulent Helle Hauerslev Galsgaard på telefon 22 47 71 01 vedr. stillingen. Et besøg forud for ansøgningsfristen er bestemt også muligt.
Frist
Der er ansøgningsfrist 9. juni 2023 kl. 8.00, og vi holder samtaler 13. juni 2023. Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Thisted Kommune, Limfjordsgade 9, Koldby, 7752 Snedsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1546&ERId=81659
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835286