Skolekonsulent til Trombakken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trombakken søger skolekonsulent med viden og erfaring inden for specialområdet

Da Trombakken oplever stor elevtilgang, søger vi en skolekonsulent, der kan være med til at udvikle og støtte op om Trombakkens værdier og pædagogiske praksis.
Så er du udviklingsorienteret og brænder du for specialpædagogik, så er stillingen her!

Trombakken er Thisted kommunes skole og SFO-tilbud til børn og unge med ADHD og ASF. Vi har pt. ca. 100 elever og ca. 40 ansatte. Skolen er en afdeling ved Snedsted Skole i selvstændige bygninger.

Vi har brug for en konsulent med følgende kompetencer og erfaringer

  • Stor indsigt i vores elevgruppes udfordringer
  • Stor indsigt i pædagogiske tilgange til målgruppen og erfaringer med at omsætte indsigten til praksis
  • Erfaring med udarbejdelse af handleplaner, måltrapper, diverse udtalelser og underretninger
  • Erfaring med at rådgive og vejlede pædagogisk personale og forældre i forhold til målgruppen –
  • Samarbejde med mange forskellige faggrupper – pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, psykiatrien etc.
  • Erfaring med samarbejde i et krydsfelt af forskellige lovgivninger
  • Kan arbejde meget selvstændigt og respektfuld

Vi har på Trombakken i øjeblikket én skolekonsulent, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med og vil sparre med.
Arbejdsopgaverne vil være mangeartet men med fokus på at forsætte Trombakkens positive udvikling. Du vil blive en naturlig samarbejdspartner for det øvrige personale, hvor du skal have et stort fokus på at sparre med de ansatte i dagligdagen, både om tungere sager men også om dagligdagens mindre udfordringer. Du vil ligeledes blive en vigtig brik i vores forældresamarbejde, som vi vægter rigtig højt.

Vi har de seneste år arbejdet med implementeringen af en “rød tråd” i vores praksis. Dette arbejde vil du skulle være med til at videreføre og sætte endnu mere fokus på.
Det er vigtigt for os, at vores nye skolekonsulent ikke kommer til at bruge alle timerne på kontoret, men i høj grad bliver den del af dagligdagen blandt personalet og eleverne.

På Trombakken arbejder vi med læring i et neuropædagogisk perspektiv samt KRAP.
Det betyder, at vi har en forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis, og at vi arbejder ud fra en anerkende pædagogik.
Hverdagen på Trombakken er præget af ro, struktur og genkendelighed, og vi er sammen med den enkelte elev nysgerrig på, hvilke virksomme strategier, der skal arbejdes med.

Du har allerede stor erfaring med specialområdet og vores målgruppe og besidder evnen til at skabe relationer, være tydelig, skabe struktur og være omstillingsparat – og så gør det heller ikke noget, hvis du har en vis portion humor.

I dagligdagen vil du ud over at arbejde sammen med Trombakkens anden skolekonsulent, det pædagogiske personale, elever og forældre komme til at arbejde tæt sammen med afdelingslederen af Trombakken samt vores mange eksterne samarbejdspartnere som f.eks. PPR, familieafdelingen, psykiatrien, KUI og mange andre.

Du vil komme tæt på en flok herlige børn og unge, engagerede forældre og entusiastiske, dygtige kollegaer, hvor teamwork er nøgleordet!

Hvis du brænder for vores målgruppe og kan se dig selv i en alsidig og spændende hverdag, så glæder vi os til, at du bliver en del af teamet på Trombakken.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Forud for ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober, 2023.

For yderligere informationer
og evt. personlig henvendelse kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Torben Overgaard på 51 32 63 49.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 22. august 2023 kl. 8.00

Samtaler afholdes mandag den 28. august 2023 fra kl. 15.00 på Snedsted Skole, Hovedgaden 5.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Hovedgaden 5, 7752 Snedsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1546&ERId=83938

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet